Hvor er du henne Gunilla?!

Hej igen langt om længe!
Ja, Gunilla har været væk, langt væk! Hun har ikke været sig selv meget længe, først fordi hun blev forelsket, eller det mente hun ihvert fald at hun var. Men hvem kan definere en forelskelse, man er det vel, hvis man tror man er det...? Denne her forelskelse gik over og blev til en følelse af ikke at føle sig tilstrækkelig og også en smule fortabt. Det er først nu at Gunilla er ved at være sig selv igen, hun skulle finde tilbage til sig selv igen, tilbage til den glade og selvstændige pige hun nu engang er. Det er bare lidt svært for Gunilla, hun havde jo lige vænnet sig til at man var 2 om tingene, til at holde af én på en speciel måde, samt føle sig holdt af og var egentlig blevet ret glad for den her tosomhed, som stille og roligt var på vej. Måske er det også skuffelsen over at det ikke ville lykkes. Hvor svært kan det være? Meget svært åbenbart! Der er sgu nok en grund til at der er skrevet så mange bøger om det. Men bliver man ikke nødt til at være lidt naiv, når det gælder kærlighed? Ellers bliver man vel bare for kynisk og så glipper der nok en masse chancer for at finde kærligheden, for den kommer vel ikke af sig selv? Det kan da godt være at Gunilla bare skal bure sig inde og lade sit hår gro ud af vinduet og vente på ham prinsen, krigeren, guitaristen, skuespilleren eller hvem fuck der nu har lyst til at dukke op. Ej, Gunilla er blevet enig med sig selv om, at det ikke kan betale sig. Alt godt kommer til den som venter! Dog må man gerne have det sjovt mens man venter! Det vælger hun at tro på, det bliver hun sgu nødt til, hvis hun ikke skal blive helt trøstesløs og uden håb. Peace out!

Love and Letters

Gunilla LaCour