Hejsa derude!
Ja, Gunilla er tilbage, det skulle man ikke have troet hva!?
Hun tænkte bare at hun ville fortælle Jer om denne onsdag, der skete egentlig ikke noget særligt, men alligevel var den anderledes end så mange andre onsdage, men det er hver onsdag vel egentlig? Der er jo ikke nogen onsdage som ligner hinanden....
Nå, men denne onsdag startede i det lidt nervøse hjørne, da Gunilla havde en intern eksamen i vente over middag. Det er utroligt hvor meget det fylder i hendes hoved, det er jo ikke som om at hun skal overbevise nogen om, at hun er berettiget til at overleve, men nu har Gunilla det jo også med at overdrive en gang imellem, lidt drama er altid godt.... Dog var hun denne gang noget mindre nervøs. Hun tror måske det har noget at gøre med et nyt menneske i hendes liv, som giver hende ro og måske også en portion selvtillid.
Nå, men Gunilla får slæbt sig ud af døren og hen til bussen, for det regner og blæser jo, og bussen kommer for en gangs skyld til tiden. Denne her bus er en af dem, med den slags buschauffører som selv synes, at de er helt vildt sjove. Gunilla stiger ind og beder om en "omstigning", hun bliver mødt med et nærmest råbt NEJ. Gunilla ser noget forvirret ud, kan ikke helt finde grimassen der passer. Efter få, lidt mærkelige sekunder, griner chaufføren og siger at det hedder en "billet", hvorefter han spørger, hvad Gunilla dog har lavet med sin stemme. Nu forstår Gunilla at busmanden er en flink mand og hun gasser lidt tilbage og siger, at det nok er den der svineinfluenza, som har været på spil. De skilles med med et "det håber jeg fandme ikke" fra buschaufføren. Gunilla når også at få lige et lille råd med på vejen, fra en ung mand, om at hun bare skal drikke en lille rom, så går det nok over. Hmmm
Gunilla kommer endelig ud på skolen, knokler lidt med at få skolens computere til at virke, for hun skal da lige nå at printe noget ud til sin præsentation, i sidste øjeblik.... ingen stress overhovedet!
Præsentationen gik godt og Gunilla kom levende ud! Thank God!
Gunilla var jo smart ikke at tage cyklen denne onsdag, vejret var ikke for børn. Senere på dagen var det så gået hen og blevet forbudt for voksne også! På vej til bussen skulle Gunilla jo nærmest hoppe/løbe/gå stafet, på grund af så mange grene der var blæst af træerne. Hun frygtede ærlig talt lidt for sit liv. På den korte tur hen til bussen, nåede hun at blive så våd, at hendes bukser lignede latex der var limet på. Mere ondskabsfuld regn har hun aldrig før mødt. Bussen kommer og denne gang er det ikke en "sjov" buschauffør, bare en af de almindelige lidt sure.
Endelig kan Gunilla åbne døren til sin opgang, dejligt med tørvejr. Hun tømmer sin postkasse og finder meget overraskende et brev fra Nybolig Erhverv. Hvad fanden vil de hende? Det viser sig så, at Gunilla skal have besøg af en ejendomsmægler, som skal besigtige hendes lejlighed. Den bygning hun bor i skal nemlig sælges. Straks går Gunilla lidt i panik, skal hun så flytte?, når hun at tænke, inden hun har læst sidste linie i brevet. Der vil nemlig ikke ske nogen ændringer for lejerne og Gunilla kan ånde lettet op.
Ja, det var så en onsdag i Gunillas verden, der sker alligevel lidt på sådan en almindelig onsdag, hvor spændende det så er, kan vel diskuteres.
Love and Letters
Gunilla LaCour
onsdag den 18. november 2009
Abonner på:
Opslag (Atom)