Hej igen!
Så er Gunilla tilbage! Hun har haft lidt inspirationsproblemer....
Kender i følelsen af, at det hele lige pludselig kører på skinner igen, det er nok den bedste følelse (ja, altså næst efter så mange andre ting). Man har måske manglet en del motivation i hverdagen og man har ikke syntes, at der var meget mening i den. Det er utroligt, som det lige pludseligt kan vende, lidt lige som ens humør. Hvad sker der også lige for det? Det er sgu da crazy! I hver fald for Gunilla! Det ene øjeblik er humøret højt og så bare fordi, hun hører en lidt trist sang i radioen, så vælter tårerene ned af kinderne! Det er sgu da underligt! Man kunne næsten få mistanke om at overgangsalderen var gået i gang, men Gunilla er jo kun i 20'erne, så det burde da være umuligt! Det er da bare underligt, det med de der humørsvingninger. Hvor kommer de fra? Er det bare fordi man er i en følelsesmæssig usikker periode? For det er jo ikke altid at man har det sådan, men det er sgu nok bare Gunilla der er lidt skæv i kraniet! :)
Love and letters
Gunilla LaCour
torsdag den 23. oktober 2008
torsdag den 9. oktober 2008
Love for horror!
Gunilla har en tilståelse, en tilståelse hun ikke helt selv forstår. Hun ELSKER gyserfilm. Det er da noget virkelig mærkeligt noget, at elske! Kan det overhovedet lade sig gøre? Det er jo ikke fordi hun elsker døden og glæder sig til hun dør. Det er jo nok facinationen, men det er da også klamt, at man facineres af døden og det der følger. Måske er det fordi man mærker at man lever, når man ser dette dødspræget materiale. Men der må da være mere normale måder, at mærke livet på....? Man kunne f.eks. få vokset sine ben, det gør ihvertfald pænt ondt. Men skal det gøre ondt eller være en smule forfærdeligt, før man kan mærke at man lever? Man må da kunne mærke, at man er i live i forbindelse med noget godt.... hmm... En god forelskelse gør da godt, men det kræver selvfølgelig at begge parter er forelsket, ellers er det jo bare en ulykkelig forelskelse, og det er jo ikke fedt, overhovedet.
Tilbage til gyserfilm... de elskes højt af Gunilla, men der er noget andet hun ikke forstår... Hvorfor er der så mange extremt dårlige gyserfilm? Der er jo flere dårlige end der er gode. Ikke en særlig god fordeling. Altså hvor svært kan det være? (nok ret svært) En god historie med nogle syge twist, lidt intelligens, nogle klamme små døde børn som går igen og nogle syge effekter. Så skulle den da være hjemme!
Hermed sendes der en efterlysning ud! Hvor er de gode gyserfilm?
Love and letters
Gunilla LaCour
Tilbage til gyserfilm... de elskes højt af Gunilla, men der er noget andet hun ikke forstår... Hvorfor er der så mange extremt dårlige gyserfilm? Der er jo flere dårlige end der er gode. Ikke en særlig god fordeling. Altså hvor svært kan det være? (nok ret svært) En god historie med nogle syge twist, lidt intelligens, nogle klamme små døde børn som går igen og nogle syge effekter. Så skulle den da være hjemme!
Hermed sendes der en efterlysning ud! Hvor er de gode gyserfilm?
Love and letters
Gunilla LaCour
Oops en opgave!
Gunilla har haft en dag med opgaveskrivning, som kom bag på hende. Hun var ikke lige klar over at hun skulle skrive denne opgave og så kunne hun selvfølgelig heller ikke få den til at fylde det den skulle. Det var nok mest fordi, at det var den mest vage opgavebeskrivelse ever... But what the f... hun overlever det nok, men bare hendes værdighed gør, for hun er da slet ikke tilfreds med resultatet.
Love and letters
Gunilla LaCour
Love and letters
Gunilla LaCour
onsdag den 8. oktober 2008
Kedelig onsdag!
Så blev det onsdag i Gunillas verden. Lidt kedelig synes hun nu nok. Det er nok vejrets skyld. Gunilla har siden sidst, tænkt meget over begrebet motivation. Det er nu en underlig størrelse. Man motiveres jo fuldt ud forskelligt. Gunilla tror at hun motiveres af interesse og så dog alligevel, for interessen kan da godt være der, men den har det med at forsvinde igen, sådan lige pludseligt. Meget underligt. Måske er Gunilla for nem at distrahere. Ja okay, nu lyder det jo som om hun har ADHD eller hvad det nu hedder. Måske interesserer hun sig for for mange ting? Derfor kan hun måske ikke helt finde ud af, hvor hun skal lægge sine kræfter... For man skal da have en interesse for noget ikk? Altså en særinteresse. Noget man går op i med liv og sjæl, ellers er man da ikke et helt menneske eller hvad? Måske prøver Gunilla bare for hårdt... Hun vil så gerne have en super hot og interessant interesse som andre kan misunde hende. Men så igen, det er da også en mærkelig form for motivation, at andre skal misunde det man går op i. Hmm Gunilla er i tvivl.... måske det slet ikke er så vigtigt med den der smarte interesse for en hot ting.
Love and letters
Gunilla LaCour
Love and letters
Gunilla LaCour
tirsdag den 7. oktober 2008
Hvem er Gunilla LaCour?
Så blev en ny blogger født!
Gunilla Lacour er den gennemsnitlige danske unge kvinde. Hun er i 20'erne, mere specifikt bliver det ikke, da Gunilla er som de fleste kvinder i 20'erne. Alder er en mærkelig ting. Hvad er det som gør, at man føler sig som den alder man har? Altså Gunilla, har det sådan, at hun føler sig noget yngre end hun er og det kan hun til tider godt føle sig noget flov over. Dels fordi, hun en gang i mellem føler sig ret så "ikke-voksen" og det gør hun især når hun ringer hjem til forældrene og regner med at hendes mor kan få hendes mavepine til at gå væk. Men det er vel også meget naturligt? Det er da klart at hun ringer hjem for at få lidt omsorg gennem et telefonrør, ja især når hun ikke har en kæreste til at gøre det.
Dette er en lille forsmag på hvad der kan foregå i Gunillas verden og hoved.
Gunillas verden er til tider underlig, meget filosoferende, kristisk, positiv.... ja, alt efter Gunillas humør og oplevelser.
Love and letters
Gunilla LaCour
Gunilla Lacour er den gennemsnitlige danske unge kvinde. Hun er i 20'erne, mere specifikt bliver det ikke, da Gunilla er som de fleste kvinder i 20'erne. Alder er en mærkelig ting. Hvad er det som gør, at man føler sig som den alder man har? Altså Gunilla, har det sådan, at hun føler sig noget yngre end hun er og det kan hun til tider godt føle sig noget flov over. Dels fordi, hun en gang i mellem føler sig ret så "ikke-voksen" og det gør hun især når hun ringer hjem til forældrene og regner med at hendes mor kan få hendes mavepine til at gå væk. Men det er vel også meget naturligt? Det er da klart at hun ringer hjem for at få lidt omsorg gennem et telefonrør, ja især når hun ikke har en kæreste til at gøre det.
Dette er en lille forsmag på hvad der kan foregå i Gunillas verden og hoved.
Gunillas verden er til tider underlig, meget filosoferende, kristisk, positiv.... ja, alt efter Gunillas humør og oplevelser.
Love and letters
Gunilla LaCour
Abonner på:
Opslag (Atom)