Brilleabe!

Hejsa i stuen!

Ja, så er hun her endelig igen. Gunilla har været syg, hårdt ramt må man sige... influenza 3 gange på halvanden måned.... Gunilla var da også ved lægen, for at høre om det var helt normalt, for det mente hun da ikke.... men jo jo, helt normalt. Man skal finde sig i meget hva!

Gunilla synes jo selv at hun er ret smart.... især fordi hun lige har fået nye briller. Store og mørke. Det er sjovt så forskelligt disse briller bliver modtaget af folk, som kender Gunilla. Hun synes der er ret mange, der ikke siger noget og det ved vi godt alle sammen hvad betyder... Det er i sær på hendes skole, det er sgu nok fordi, at det er nogle sløve pader der ikke er med på moden... for det kan i hvert fald ikke være fordi, at de ikkehar lagt mærke til brillerne.... de fylder nemlig pænt meget i Gunillas face og normalt går hun med linser.... hmmm
Gunilla havde dem på i byen forleden, det var ret interessant....straks havde folk en anden opfattelse af Gunilla end de plejer, men på den fede måde... især fedt for det er jo ikke bare et brille stel, de har jo lissom et formål... Gunilla kan nemlig intet se uden, uden er hun til fare for sig selv og andre... Hun forstår ikke dem som gerne vil have briller, fordi brillestellet er sejt, men egentligt ikke har fysisk brug for dem.... lad dog dem, som virkelig har brug briller, få retten til ENDELIG at være seje, selv om de har briller.... typisk! Man kan fandme aldrig have noget for sig selv! Lissom da Gunilla var i byen, da oplevede hun også folks underlige ligegyldige tilgang til andres briller. Man kan da ikke bare tage en anden persons briller af personen, for selv at tage dem på. For det første efterlader man en halvblind lidt måbende person, for det andet har den person garanteret betalt i dyre domme for brillen. Rigtige brilleaber har jo ikke legetøjsbriller til en hund (kr). Men det forstår folk med normalt syn åbentbart ikke...

Love and letters

Gunilla LaCour

Få mig væk herfra!

Kender i det, når en sangtekst matcher lidt for godt på ens situation? Sådan har Gunilla det med denne sang, som iøvrigt også er en meget god en af slagsen!

Oh, get me away from here I'm dying
Play me a song to set me free
Nobody writes them like they used to
So it may as well be me
Here on my own now after hours
Here on my own now on a bus
Think of it this way
You could either be successful or be us
With our winning smiles, and us
With our catchy tunes, and us
Now we're photogenic
You know, we don't stand a chance

Oh, I'll settle down with some old story
About a boy who's just like me
Thought there was love in everything and everyone
You're so naive!
They always reach a sorry ending
They always get it in the end
Still it was worth it as I turned the pages solemnly, and then
With a winning smile, the boy
With naivety succeeds
At the final moment, I cried
I always cry at endings

Oh, that wasn't what I meant to say at all
From where I'm sitting, rain
Washing against the lonely tenement
Has set my mind to wander
Into the windows of my lovers
They never know unless I write
"This is no declaration, I just thought I'd let you know goodbye"
Said the hero in the story"It is mightier than swords
I could kill you sure
But I could only make you cry with these words"

Belle and Sebastian

Love and letters

Gunilla LaCour

EGO NOUGAT!

Hello you!
Så er Gunilla tilbage og denne gang med noget, som hun tænkt en del over!
Hun hørte en dag en klog dame sige denne sætning; Verden er en billedbog og i den bog ser du kun dig selv.
Straks tænker Gunilla, at det var noget af en egocentreret sætning og at den grænsede til det narcisistiske.... Men det er jo ikke helt løgn, når man tænker over det.
Når man f.eks ser noget vildt irriterende i andre mennesker, så er det fordi man selv har samme "egenskab" og det samme, hvis der er noget man facineres af hos en anden person, så er det fordi at det er en egenskab man selv indeholder, i større eller mindre grad, ellers ville du ikke kunne genkende den. Det giver da meget god mening!?
Alt som man her i livet skal forholde sig til, stiller man jo i forhold til sig selv. En total uselvisk gerning, om den så er god eller ondsindet, er dælme svær at gøre...... Men vi mennesker består vel i bund og grund også af vores eget ego, det er bare lidt skræmmende hvor meget det ego kan fylde i det sociale væsen af et menneske.....

Love and letters

Gunilla LaCour

Gunillas night out!

Så er Gunilla ved at komme oven på igen, efter en crazy bytur. Aldrig har hun været ude for noget lignende!
Gunilla var, med en veninde, blevet inviteret til en 18års fødselsdag på et diskotek, det gør man åbenbart nu til dags. Gunilla havde godt nok tænkt på, at det nok blev lidt underligt og at hun nok ville føle sig pænt gammel, blandt alle disse smukke unge mennesker, som kun lige har lært at drikke øl. Det der dog mest undrede Gunilla, var måden hun og hendes veninde skilte sig ud på. Det var nemlig på mængden af tøj. De unge tager tydeligvis ikke højde for årstiden... men det må de jo om.
Senere på aftenen skete der så noget endnu mere mærkeligt. De blev smidt ud, fordi de ikke havde noget ID på sig. Det havde Gunilla dog aldrig troet at hun skulle komme ud for igen, nogen sinde.... Hun ligner jo ikke just en på 17, selv om det da ville være dejligt. Ham udsmideren havde vel ikke lagt mærke til hvor meget tøj de havde på, i forhold til de andre.
Så stod Gunilla og hendes veninde så der, i en by de ikke kendte så godt, i fest humør, men uden en fest. Heldigvis mødte veninden nogen hun kendte og de skulle netop til nabobyen for at feste videre, så dem fik de så et lift af. Gunilla var lidt utryg, så hun fik hånd på at chaufføren var ædru. Turen foregik desuden i en kassevogn, så Gunilla følte sig sgu lidt som en illegal flygtning, men de kom da levende frem.
Det diskotek de når frem til, er et de begge kender og de har egentlig glædet sig lidt til at komme derind, da det er længe siden de har været der. Så de betaler glædeligt de der 100 kr, som det koster at komme ind den aften, for der er nemlig et liveband. Dette liveband viser sig så at spille røvballemusik, dog i den bedre ende af skalaen, så det var da til at holde ud at høre på. I bandets pause vælger Gunilla så at gå hen og hilse på bandet og muligvis få et musikøsnke opfyldt, men det når hun da slet ikke, for inden hun har set sig om, så er forsangeren, som i øvrigt ligner L Ron Harald, ved at bide hende i halsen, samtidigt med at hun får et ordentlig smæk bag i. Denne underlige og til dels onde gestus gør Gunilla ret mundlam, så hun vender sig bare om og går. Hun var jo nærmest i chok, men hvem ville ikke også være det, hvis de var blevet bidt i halsen af en der kunne være L Ron Haralds bror?
Efter dette chok vælger Gunilla og hendes veninde at tage hjem, men de ved ikke helt hvordan, så veninden ringer til sin svigermor og der må de heldigvis gerne sove.
På vej hjem til svigermoderen går de med hver deres pizzaslice, spilder lidt ned af sig selv og gunilla går og ømmer sig på halsen, hun frygter det blå mærke der måske kommer, for det kan jo hurtig forvekles med et sugemærke og det er hun dælme for gammel til.

Trods denne mærkværdige tur i byen, glæder Gunilla sig da allerede til næste gang!

Love and letters

Gunilla LaCour

Gunillas fede ferie!

Gunilla er i en ret træls situation. Hun har fri resten af januar! Umiddelbart ville et normalt menneske synes at dette var en rar ting, men nej nej! Ikke Gunilla! For Gunilla har ingen penge eller jo, bare ikke ret mange. Og hvor fedt er det lige at have fri, uden penge at more sig for? Alt sjov koster jo penge! Gunilla har i hvert fald ret svært ved, at finde på noget sjovt, som ikke koster penge! Kom meget gerne med forslag! Hvad laver man når man har fri? Man går i biffen, drikker sig fuld (nogen gange fuldere end fuld), shopper, besøger venner som man ikke har set længe, fordi de bor langt væk og de mest priviligerede, tager på ferie i noget de kalder udlandet. Så vidt Gunilla har forstået, koster alt dette penge! Selvfølgelig.... medmindre man er en af de der vildt irriterende mennesker, der har det godt med at nasse på andre, så ville man jo nok virkelig nyde at have fri, uden at kunne spendere penge. Men sådan er Gunilla ikke, så hun er nødsaget til at tage på landet!! Det kan umiddelbart også lyde lækkert, men det er nu som man tager det. Gunilla kunne jo bare vælge at sige, at hun skulle på en 2 ugers retræte langt ude på landet, tæt ved vandet, men så ville hun jo lyve overfor sig selv og ikke mindst andre. Godt nok er det langt ude på landet og tæt ved vandet, der er bare den lille faktor, at det er hos hendes forældre. Denne lille faktor mener Gunilla jo spiller en stor rolle, da der ikke kan være noget retræte-agtigt over at tilbringe tid hos forældrene. I hvert fald ikke hos Gunillas forældre. Godt nok har man meget alenetid der, men netop fordi man er så meget alene og lidt spærret inde (ingen bil til rådighed), har man tendens til at gå en smule i panik.
Eks. Gunilla har lavet mad til sine søde travle forældre, som gerne skulle komme ind af døren om lidt. Det har de i hvert fald aftalt. Gunilla kigger tit på sit ur og hun tjekker da også lige, om hendes ur nu også passer med det på text TV ( for det ved alle jo, er det rigtige ur). Der er nu gået 10 min og de er stadig ikke kommet, hun veksler lidt i sine bekymringer. Den ene bekymring er selvfølgelig, om der er sket dem noget, den anden bekymring går mere på, at nu går kartoffelmosen jo hen og bliver kold og det er jo faktisk ret træls. Det hele ender jo selvfølgelig med at forældrene kommer hjem og det værste der skete ved det hele var, at kartoffelmosen ikke var just rygende varm.
Dette eksempel synes Gunilla fortæller lidt om hendes evne til at være alene, uden at gå lidt i panik over en lille latterlig ting. Det er nok også fordi, at der ikke er noget værre for Gunilla, end at vente på folk. Tiden er er jo uudholdelig! Og det føles nok endnu værre, når man nærmest er spærret inde på landet og har været alene hele dagen. Det eneste spændende der er sket den dag, er måske at man har bagt boller eller at parabolen for en gangs skyld virkede. Så er det måske klart, at man går lidt nemt i panik.
Nu må i endelig ikke misforstå Gunilla! Hun elsker da at komme hjem til sine forældre, for hun elsker at lege husalf for sin mor, da hun kan se hvor glad moderen bliver. Det er jo det hele værd. Og forældrene er jo også gode til at fokæle hende! Om aftenen kan hun da også godt låne bilen og besøge nogle gamle bekendte, hvilket nærmest føles som en befrielse!! Der findes alligevel liv, uden for det landlige livs fire mure!

Love and letters

Gunilla LaCour

Så blev det tirsdag i Gunillas verden. Noget nyt, er der vel egentlig ikke sket, Gunilla havde bare lyst til at skrive et eller andet. Man behøver vel heller ikke altid at have et formål med at skrive, når man begynder. Det ender jo altid ud i noget alligevel, hvor interessant det så bliver, kan jo diskuteres, men det kan det jo altid.
På det sidste har Gunilla tænkt lidt over det med retfærdighed og uretfærdighed. Findes det overhovedet? Det er jo nok individuelt, men tingene er jo som de er, sket er sket. Når der er nogen som synes at noget er uretfærdigt, er der så altid nogen som synes det er retfærdigt? Og hvad kan man gøre ved det? At føle sig uretfærdig behandlet, er jo en følelse og hvem siger at denne følelse er sand? Er denne følelse af uretfærdighed egentlig ikke bare spild af tid? Det er jo sjældent, at man kan gøre noget ved det alligevel. Puha, store spørgsmål at tænke over og måske er det bare noget bavl... Gunilla er lidt forvirret....

Lover and letters

Gunilla LaCour

Kærester og kæledyr!

Godt nytår alle sammen! Gunilla har haft julestress og eksamensstress, så derfor har hun ikke været så meget tilstede. Hun burde egentlig stadig have eksamensstress, da hun ikke har fået dem overstået endnu, men det vælger hun vist at se lidt bort fra, i disse dage. Det er jo kun interne prøver og ingen dør, hvis det går lidt galt, men det gør det jo selvfølgelig heller ikke, Gunilla har da styr på det!!!!
Men vidste I, at det er et fact, at folk med kæledyr har 40% mindre chance for at finde en kæreste? Det syntes Gunilla jo var en glædelig nyhed, da hun ikke er den største dyreelsker og overhovedet ingen planer har, om at anskaffe sig et kæledyr i fremtiden. Hun forestiller sig faktisk at hun aldrig skal have et, men er dog realistisk, hun ved jo hvad børn har af overtalelsesevner og her tænker hun på de børn hun selv, en gang forhåbentlig, får. Så hun er nok klar over at det ender med en eller anden form for et kæledyr en dag. Bare for guds skyld ikke i nærmeste fremtid. Dette var de tanker Gunilla først fik, da hun læste den "virkelig nødevendige" viden omkring kæledyr og kærester. Dog efter lidt eftertænksomheds-tid, fik hun tanken; "Jeg har jo ikke noget kæledyr, men heller ingen kæreste. Måske man skulle anskaffe sig et kæledyr, så kunne man da altid skyde skylden på det. Ej, det ville altså være ret synd for dyret". Men så må Gunilla jo have noget andet end et kæledyr, som skræmmer potentielle kærester væk, hun kan bare ikke rigtig se hvad. Hun har en opvaskemaskine, men det ser hun da som noget positivt, selv om det dog kan være hyggeligt at tage opvasken sammen med kæresten, men det er jo nok også mest i starten. Senere hen skændes man nok nærmere bare om, hvem der skal tage den lattelige opvask. Så opvaskemaskine må være lig med; positiv ting. Ov, det kan også være fordi hun bor på 3. sal. Det er lidt træls når man skal vaske tøj i kælderen. Men en kæreste vasker vel tøj hjemme ved sig selv....Men selvfølglig, hvis han nu bor på 4. eller 5. sal, så er det jo fedt kun at skulle op på 3....... hmmm
Men man kan vist ikke måle, hvorfor man ikke har en kæreste, på ting.... Der synes Gunilla nu nok at menneskeheden burde være klogere . Man bliver da forhelvede ikke forelsket i kærestens hund eller opvasker! Det ville i hvert fald være ret så mærkeligt!

Love and Letters

Gunilla LaCour